De nuværende principper for forelæggelse af straffesager er fra 1992, men siden har anklagemyndigheden gennemgået en voldsom udvikling. Derfor bliver reglerne nu forenklet og moderniseret.

Det oplyser statsadvokat Jens Røn, der er chef for Kvalitetsafdelingen hos Rigsadvokaten.

»Hovedtanken bag de nye principper om forelæggelse er, at vi skal bort fra et system, hvor det f.eks. er bestemte paragraffer, der styrer, om en sag skal forbi statsadvokaten eller Rigsadvokaten. Fremover vil det i højere grad end i dag være den enkelte straffesags karakter, der afgør, om der er behov for yderligere øjne på sagen, inden der bliver truffet en afgørelse,« siger statsadvokat Jens Røn.

Ifølge Jens Røn stiller det nogle særlige krav til anklagemyndigheden i politikredsene, der fremover skal have et øget blik for, hvornår en sag er kompliceret eller besværlig, eller der på anden måde er behov for, at statsadvokaten skal inddrages.

»Statsadvokaten skal selvfølgelig fortsat ind over, hvis en straffesag giver anledning til særligt vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, eller hvis en sag har en helt særlig almen eller offentlig interesse. På den måde bruger vi i anklagemyndigheden samlet set vores kræfter bedst muligt. Det er også tanken, at forelæggelse fremover vil blive brugt endnu mere aktivt og fleksibelt – frem for blot at være efter bestemte paragraffer eller sagstyper,« siger Jens Røn.

Den fleksible forelæggelsesordning betyder, at statsadvokaterne eller Rigsadvokaten vil kunne bestemme, at bestemte sagstyper med f.eks. nye juridiske og anklagerfaglige spørgsmål i en periode skal forelægges. Det kan være, når der kommer ny lovgivning, eller hvis der er særlige fokusområder med strafpåstande eller bevisspørgsmål.

Ifølge statsadvokat Jens Røn skal de nye regler også ses i forlængelse af de ændringer, der allerede er blevet gennemført som følge af statsadvokatreformen for et par år siden. Her blev der blandt andet indført en ny model for samarbejde, hvor politikredsen og statsadvokaten samarbejder om en konkret straffesag.

Ikke alle sager vil blive omfattet af de nye principper. Der vil fortsat være nogle grupper af særlige sager, der altid skal forelægges. Det drejer sig blandt andet om sager mod særlige persongrupper såsom advokater, journalister og sundhedspersonale. Særlige sager om eksempelvis racisme og terror skal også fortsat forelægges.

»Samlet får vi et langt mere fleksibelt system, der i langt højere grad tager hensyn til den enkelte straffesags karakter. Og formålet er, at vi med de nye forelæggelsesregler vil få en endnu mere fornuftig anvendelse af vores anklagerfaglige ekspertise og vores samlede kræfter i anklagemyndigheden,« siger statsadvokat Jens Røn.

Hovedpunkter i de nye forelæggelsesregler

• Reglerne træder i kraft den 1. april 2016.

• Politikredsen har som udgangspunkt påtalekompetencen i straffesager, herunder nævningesager.

• Der indføres en ny regel om forelæggelse for statsadvokaten af særligt komplicerede sager mv. efter en konkret vurdering – f.eks. sager som indeholder vanskelige bevismæssige eller juridiske spørgsmål eller sager med en helt særlig almen eller offentlig interesse.

• Sager, som skal forelægges justitsministeren, skal fortsat forelægges statsadvokaten og Rigsadvokaten (f.eks. sager efter straffelovens kapitel 12 og 13 om terrorisme mv.)

• Visse nærmere angivne sager, som har nær sammenhæng med terrorsager mv., eller som i øvrigt kan have særlig almen eller offentlig interesse, skal fortsat forelægges statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten (f.eks. sager om overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 2, om offentlige billigelse af terrorhandlinger mv. og § 266 b om racediskrimination).

• Visse sager, som typisk rejser særligt vanskelige eller særligt tværgående spørgsmål, skal fortsat forelægges statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten (f.eks. sager om sundhedspersonale og advokater samt sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv.).

• Sager, hvor generelle inhabilitetshensyn gør sig gældende, skal fortsat forelægges statsadvokaten (f.eks. sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, om vold og trusler, hvor forurettede er polititjenestemand).