Med 12.321 vægtede sager producerede anklagerne og de administrative medarbejdere 26 procent mere end i 2011, og hoppet opad fik omvendt prisen pr. vægtet sag til at falde med knap 16 procent. Med 2.660 kroner ligger kredsens anklagemyndighed i top 4 blandt landets politikredse, målt på prisen pr. vægtet sag.

Udtrykket vægtede sager dækker over tiltaler, afgørelser, kendelser og domme, der bliver vægtet ud fra deres ressourcetræk, hvorefter de vægtede tiltaler, vægtede afgørelser, vægtede kendelser og vægtede domme kan lægges sammen til et mål for den samlede sagsproduktion (aktivitet) i anklagemyndigheden.

Chefanklager Kåre Skjæveland peger på embedets sagsenhed som den vigtigste årsag til, at anklagerne arbejder mere effektivt. Enheden behandler forholdsvis ukomplicerede sager, som udgør 80 procent af alle anklagemyndighedens sager i Midt- og Vestjyllands Politi.

»Vi har gjort op med det mantra, at anklageren skal møde i sine egne sager. De, der arbejder i enheden i tre måneder ad gangen, skal ikke møde i retten, og de har ikke med arrestanter at gøre. Deres fornemste opgave er at lave så mange af de sager, der er velegnede til masseproduktion, som muligt,« siger Kåre Skjæveland, der også peger på, at medarbejderne har ydet ekstraordinært meget i 2013.

Chefanklageren forklarer, at den midt- og vestjyske anklagemyndighed har arbejdet ihærdigt på at finde den mest optimale måde at afvikle de mange ukomplicerede sager, som for eksempel kan handle om vold, indbrud eller bedrageri.

Notatark hjælper den mødende anklager

Senioranklager Mette Hermansen har ansvaret for enheden, som består af en blanding af erfarne og uerfarne anklagere. Hun forklarer, at anklagerne beskriver deres overvejelser om sagen til den anklager, som møder i retten. Det sker i et særligt sagsnotat.

»Vi prøver at gøre sagerne helt klar til retten ved for eksempel at undersøge, om der er verserende sager mod den sigtede. Sagsbehandleren noterer sine bevismæssige overvejelser og særlige problemstillinger, som den mødende anklager skal være opmærksom på. Det kan være sager om hustruvold, hvor man risikerer, at hustruen løber fra anmeldelsen og det noteres, hvis man har indhentet en personundersøgelse, eller hvis man har forelagt sagen for Udlændingestyrelsen,« siger Mette Hermansen.

Chefanklager Kåre Skjæveland forklarer, at det stiller højere krav til overleveringen, når anklageren, der forbereder sagen, ikke selv møder i retten.

»Det tager lidt tid at lave notatet, men det er meget mere tidskrævende at møde i alle ens egne sager. Herudover er det nærmest en logistisk umulighed at møde i egne, mindre sager,« siger Kåre Skjæveland.

Et pusterum med faglig sparring

Anklagerfuldmægtig Malene Christensen kalder sine perioder i enheden rare pusterum, hvor hun kommer i et andet gear.

»Det er mere roligt end at gå i retten og have med arrestanter at gøre. Vi sidder fire anklagere sammen, og vi sparrer med hinanden. Der er også spændende jura i mange af de sager, vi behandler,« siger Malene Christensen.

Hun forklarer, at enheden er et godt sted at starte for nye anklagere, fordi de kan blive oplært af de mere erfarne anklagere, som samtidig arbejder i enheden. Afvekslingen passer også Malene Christensen godt.

»Jeg glæder mig til at gå i retten igen, når jeg bliver lukket ud efter tre måneder i enheden,« siger hun med smil i stemmen og peger på, at opholdet i sagsenheden giver et juridisk løft.