Varighed af varetægtsfængsling har mange årsager
Længden af en varetægtsfængsling afhænger af en række forskellige faktorer. Blandt andet af kriminalitetstypen, antallet af tiltalte i sagen og retternes berammelsestider. Det viser en analyse fra Rigsadvokaten.
Antallet af varetægtsfængslinger i Danmark er faldet markant fra 4604 forløb i 2018 til 3361 forløb i 2023. Samtidig er gennemsnittet for varigheden af et varetægtsforløb blevet højere. Det skyldes flere forskellige forhold, viser en analyse, som Rigsadvokaten har lavet af varetægtsforløb fra 2018 til efteråret 2024.
Analysen viser først og fremmest, at fordelingen mellem korte og lange varetægtsforløb har ændret sig. Det markante fald i antallet af kortere varetægtsforløb siden 2018 har betydet, at de længere varetægtsforløb vægter mere i beregningen af den gennemsnitlige varighed. Det fører i sig selv til, at gennemsnittet for varigheden af et varetægtsforløb bliver højere. Derudover er der flere lange varetægtsforløb. Det er der ifølge analysen flere årsager til.
”Helt overordnet viser analysen, at varigheden af varetægtsforløb skyldes en række forskellige faktorer. Der kan ikke alene peges på én afgørende faktor,” siger vicestatsadvokat ved Rigsadvokaten Iren Mirmojtahedi Hagen.
En af de ting, der spiller ind, er kriminalitetens karakter. Det gælder for eksempel inden for narkosager, hvor der er flere eksempler på mere omfattende og grove sager, som kan indebære en tidskrævende efterforskning, som også kan være på tværs af landegrænser. Også antallet af tiltalte i sagerne og behovet for at få udarbejdet mentalerklæringer har typisk betydning for længden.
”Vi er meget opmærksomme på, at varetægtsfængsling er et alvorligt indgreb, og anklagemyndigheden skal altid foretage en grundig vurdering af, hvornår der er grundlag for at bede domstolene om at få en sigtet varetægtsfængslet eller om at få forlænget fængslingen. Analysen understøtter dog umiddelbart, at varetægtsfængsling sker i de mere omfattende og grove sager,” siger Iren Mirmojtahedi Hagen.
Analysen viser desuden, at retternes berammelsestider har betydning for varigheden af et varetægtsforløb. Ud fra Rigsadvokatens dataindsamling fremgår det, at politiet og anklagemyndigheden i 2024 brugte samlet set ca. 44 procent af tiden på efterforskning og tiltalerejsning i varetægtsforløb afgjort med en byretsdom, mens de resterende 56 procent lå i tiden efter tiltalerejsning og frem til dom i byretten. I ankesager brugte politiet og anklagemyndigheden i 2024 samlet set ca. 25 procent af varetægtsperioden på efterforskning og tiltalerejsning, mens retternes berammelse og afvikling af sagerne udgjorde ca. 75 procent af varetægtsperioden.
Analysen er baseret på udvalgte faktorer, og der kan derfor være andre omstændigheder end dem, der er fremhævet i analysen, som kan have betydning for varigheden af et varetægtsforløb.
Læs hele analysen på anklagemyndighedens hjemmeside via linket her.
Pressehenvendelser kan ske til anklagemyndighedens pressetelefon på 72689008.
