Opsamlinger
Læs opsamlinger på anklagemyndighedens tematilsyn.
Afslutning af tematilsyn om videoafhøring af børn
Anklagemyndigheden har siden 2017 ført et særligt tilsyn med, om videoafhøring af børn foretages hurtigst muligt efter politianmeldelsen. Dette er både for at sikre beviserne i sagen og for at skåne barnet mest muligt. Udgangspunktet er, at afhøringen skal foretages inden en uge fra anmeldelsen, hvis det er praktisk muligt.
Rigsadvokaten har modtaget opsamlingen på statsadvokaternes tilsyn med området for 2. halvår 2020.
Rigsadvokaten har noteret sig, at den positive tendens med en faldende gennemsnitlig sagsbehandlingstid er fortsat i 2. halvår 2020. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er således faldet med ca. 2 dage i forhold til 1. halvår 2020.
Rigsadvokaten har samtidig noteret sig, at udviklingen på området over en årrække har været positiv. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2. halvår 2020 var 10,5 dage og er således faldet markant og har nu nået det laveste niveau siden iværksættelsen af tilsynet. Til sammenligning var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2. halvår 2018 – hvor den nuværende opgørelsesmetode blev indført - mere end 20 dage.
Der er således siden 2017 sket en markant og kontinuerlig forbedring af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på landsplan, og videoafhøring af børn gennemføres i langt de fleste tilfælde så hurtigt, som det er praktisk muligt, fagligt forsvarligt og som udgangspunkt inden for en uge fra anmeldelsen, med mindre vægtige grunde som f.eks. hensynet til barnet taler for andet.
Rigsadvokaten har ligeledes noteret sig, at der i alle politikredse fortsat er stort ledelsesmæssigt fokus på området. Med henblik på at fastholde det ledelsesmæssige fokus og den positive udvikling vil området løbende blive drøftet i relevante centrale fora, ligesom Rigspolitiet har udviklet en applikation med henblik på at understøtte politikredsenes løbende monitorering af bl.a. sagsbehandlingstiden på området.
Rigsadvokaten har derfor tilkendegivet over for Justitsministeriet, at tematilsynet ikke giver anledning til at iværksætte yderligere initiativer eller udviklingstiltag, og at Rigsadvokaten og Rigspolitiet vurderer, at tematilsynet, som har været gennemført over adskillige år på området, nu kan afsluttes.
Justitsministeriet har orienteret Folketingets Retsudvalg samt Folketingets Social- og Ældreudvalg herom. Orienteringen til Folketingets Retsudvalg kan ses her.
2020
Læs opsamling for 2. halvår 2020.
Læs opsamling for 1. halvår 2020.
2019
Anklagemyndigheden har i 4. kvartal 2020 og 1. halvår 2021 gennemført et tematilsyn med behandlingen af sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Der har tidligere været gennemført særlige tilsynsinitiativer på området, og det nu gennemførte tematilsyn har haft fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden på området yderligere. Tilsynet har også haft fokus på at følge op på tidligere iværksatte initiativer.
Rigsadvokaten har modtaget de regionale statsadvokaters opsamling på tematilsynet, som har omfattet alle landets politikredse.
Rigsadvokaten har noteret sig, at statsadvokaterne samlet set finder resultatet af det gennemførte tematilsyn tilfredsstillende.
Derudover har Rigsadvokaten noteret sig, at en enkelt politikreds, hvor sagsbehandlingstiden endnu ikke har nået et fuldt tilfredsstillende niveau, i den kommende tid vil blive fulgt af den regionale statsadvokat.
Rigsadvokaten deler de regionale statsadvokaters vurdering af, at resultatet af det gennemførte tematilsyn er tilfredsstillende, og at dette ikke giver anledning til iværksættelse af yderligere initiativer eller udviklingstiltag.
2020 - 2021
2019
Opsamling på tematilsyn om digitale sexkrænkelser 1. halvår 2020
Politiet og anklagemyndigheden har de seneste år haft stor fokus på behandlingen af sager om digitale sexkrænkelser, herunder i politiets møde med forurettede, offerrådgivning samt fokus på anklagemyndighedens behandling af sagerne.
Rigsadvokaten har modtaget de regionale statsadvokaters opsamling på det gennemførte tematilsyn om digitale sexkrænkelser, som har omfattet alle landets politikredse i 1. halvår 2020. Tilsynet har i perioden haft fokus på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved behandlingen af disse sager.
Som det fremgår af opsamlingen, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fortsat for lang, om end der er en positiv udvikling i sagsbehandlingstiden generelt set over hele tilsynsperioden. En del af forklaringen på den fortsat for lange gennemsnitlige sagsbehandlingstid ses ifølge opsamlingen at have baggrund i, at der er afgjort en række ældre forhold i perioden.
Rigsadvokaten har i den forbindelse noteret sig, at anmeldte forhold om digitale sexkrænkelser nu generelt påføres de rette søgenøgler i politiets sagsstyringssystem. Dette var således et fokusområde for tilsynet i 2019 og betyder, at det nu er muligt mere retvisende at følge sagområdet statistisk. Rigsadvokaten har også noteret sig, at der fra 1. til 2. kvartal 2020 er sket en stigning i andelen af forhold, hvor den forurettede vejledes korrekt om muligheden for at få politiets bistand til sletning af det krænkende materiale.
Det er samlet set Rigsadvokatens vurdering, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på området stadig ikke har nået et tilfredsstillende niveau. Rigsadvokaten deler derfor også de regionale statsadvokaters vurdering af, at der fortsat er behov for at følge udviklingen på området med henblik på bl.a. at sikre, at den forholdsvis positive udvikling fastholdes. Det skal ses i sammenhæng med, at det samlet set er de regionale statsadvokaters vurdering, at der er stort ledelsesmæssigt fokus på området i politikredsene, og at det på baggrund af de iværksatte initiativer er statsadvokaternes forventning, at sagsbehandlingstiderne fortsat vil falde.
Rigsadvokaten vil sammen med statsadvokaterne drøfte udviklingen på området og overveje behovet for at iværksætte yderligere tiltag på området i 2021.
Rigsadvokaten har orienteret Rigspolitiet om statsadvokaternes opsamling på tematilsynet.
Læs opsamling for 1. halvår 2020.
Fokus på sager om internetbedrageri
I december 2018 blev der oprettet et nyt landsdækkende center (LCIK) under Københavns Politi, for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet på internettet.
LCIK har bl.a. kompetencen til at henlægge visse sager om bedrageri og misbrug af betalingskortoplysninger begået på internettet.
Statsadvokaten i København har gennemført et tematiseret tilsyn med LCIK i 4. kvartal 2019 for at sikre en korrekt og ensartet praksis for henlæggelse af sager om internetbedrageri.
Rigsadvokaten har modtaget en opsamling på tematilsynet fra Statsadvokaten i København og har i den forbindelse noteret sig, at der er sket en ophobning af sager i LCIK, herunder sager til henlæggelse. Rigsadvokaten har dog også samtidig noteret sig, at udviklingen i sagsproduktionen i LCIK har været stærkt stigende i løbet af 2019.
Rigsadvokaten finder samlet set resultatet af tematilsynet, som har været koncentreret om praksis for henlæggelse af sager i LCIK, tilfredsstillende. Tematilsynet giver derfor ikke anledning til iværksættelse af yderligere initiativer eller udviklingstiltag og udgår af den centrale tilsynsplan.
Statsadvokaten i København har dog også i 2020 fortsat stor fokus på udviklingen i sagsbeholdningen og på sagsbehandlingen i LCIK i forbindelse med det løbende tilsyn.
Du kan læse opsamlingen på tematilsynet her.
Opsamling på tematilsyn om kontaktpersonordningen
Kontaktpersonordningen skal overordnet sikre, at borgere, der er i kontakt med politiet eller anklagemyndigheden i sager om alvorligere kriminalitet, bliver mødt og hjulpet ordentligt fra første kontakt til sagens afslutning. De regionale statsadvokater har i 1. halvår 2020 gennemført et tematiseret tilsyn med ordningen. Formålet med tilsynet har været at afdække, om politikredsene udpeger en kontaktperson for forurettede i de relevante sager, samt om de fastsatte retningslinjer i Rigspolitiets vejledning på området fra 2019 følges.
Rigsadvokaten har modtaget de regionale statsadvokaters opsamling på det gennemførte tematilsyn.
Som det fremgår heraf, udpeges der endnu ikke i politikredsene i tilstrækkelig grad en kontaktperson i de relevante sager. Desuden følger det af opsamlingen, at politikredsene ligeledes ikke i fuldt tilfredsstillende omfang vejleder og underretter den forurettede i overensstemmelse med Rigspolitiets vejledning fra 2019.
Rigsadvokaten har i den forbindelse noteret sig, at der fra 1. kvartal til 2. kvartal 2020 har været en positiv udvikling i andelen af sager, hvor der udpeges en kontaktperson til den forurettede. Desuden har politikredsene over for de regionale statsadvokater redegjort for iværksatte initiativer på området med henblik på at sikre yderligere implementering af kontaktpersonordningen.
Rigsadvokaten deler statsadvokaternes vurdering af, at politikredsenes anvendelse af kontaktpersonordningen endnu ikke er på det ønskede niveau. Rigsadvokaten finder samlet set, at resultatet af tilsynet ikke er tilfredsstillende.
Rigsadvokaten har dog samtidig noteret sig, at det – med baggrund i politikredsenes store fokus på ordningens anvendelse – er de regionale statsadvokaters forventning, at den positive udvikling vil fortsætte fremadrettet, ligesom statsadvokaterne som led i det løbende tilsyn med politikredsene fortsat vil have stort fokus på området.
Rigsadvokaten vil sammen med de regionale statsadvokater inden udgangen af 2020 gøre status for udviklingen på området i 2. halvår 2020 og i den forbindelse vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere initiativer.
Rigsadvokaten har orienteret Rigspolitiet om statsadvokaternes opsamling på tematilsynet.
Du kan læse opsamlingen på tematilsynet her.
Den 1. april 2019 blev der indsat en selvstændig bestemmelse i straffeloven (§ 243), hvorved psykisk vold blev særskilt kriminaliseret. Formålet hermed er at sikre, at psykisk vold anerkendes som værende lige så alvorlig og skadelig som fysisk vold.
Anklagemyndigheden har i 2. og 3. kvartal 2020 gennemført et tematilsyn med henlagte sager om psykisk vold. Tilsynet har haft fokus på, om sagerne er blevet henlagt korrekt og på ensartet vis. Derudover har tilsynet haft fokus på, om forurettede vejledes korrekt, og om politiet er opmærksom på af egen drift at optage anmeldelser om psykisk vold.
Rigsadvokaten har modtaget de regionale statsadvokaters opsamling på tematilsynet, som har omfattet alle landets politikredse.
Rigsadvokaten har noteret sig, at de regionale statsadvokater – bortset fra ét enkelt tilfælde – har tiltrådt politikredsenes vurderinger og begrundelser i de forelagte sager, og der ses således en korrekt og ensartet praksis for henlæggelse af sager om psykisk vold.
Derudover har Rigsadvokaten noteret sig, at det er de regionale statsadvokaters vurdering, at de forurettede bliver vejledt i relevant omfang, at politiet er opmærksom på af egen drift at optage anmeldelser om psykisk vold, samt at sagerne generelt behandles på et højt fagligt niveau.
Det er samlet set Rigsadvokatens vurdering, at resultatet af det gennemførte tematilsyn er tilfredsstillende. Tematilsynet giver derfor ikke anledning til iværksættelse af yderligere initiativer eller udviklingstiltag.
Rigsadvokaten har i den forbindelse endelig noteret sig, at de regionale statsadvokater fortsat vil følge området i det løbende tilsyn med politikredsene. Desuden vil retspraksis på området fortsat blive fulgt som et anklagerfagligt fokusområde.
Anklagemyndigheden har i 2020 gennemført et tematilsyn med brugen af tekniske beviser i straffesager. Tilsynet har haft fokus på at sikre større opmærksomhed på kvaliteten af de tekniske beviser og på at tilvejebringelsen af de tekniske beviser sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler (legaliteten).
Rigsadvokaten har modtaget de regionale statsadvokaters opsamling på tematilsynet, som er gennemført i alle landets politikredse.
Rigsadvokaten har noteret sig, at der generelt er stort fokus på kvaliteten af tekniske beviser. Derudover har Rigsadvokaten noteret sig, at de regionale statsadvokater generelt vurderer, at kvaliteten af de tekniske beviser er høj, samt at statsadvokaterne ikke finder anledning til iværksættelse af yderligere initiativer eller udviklingstiltag.
Rigsadvokaten finder resultatet af det gennemførte tematilsyn tilfredsstillende, og der iværksættes derfor ikke yderligere initiativer eller tiltag.
Rigsadvokaten har i den forbindelse noteret sig, at de regionale statsadvokater fortsat vil sikre fokus på området i alle landets politikredse.
Rigsadvokaten har endelig noteret sig, at der som opfølgning på teledatasagen er iværksat en række initiativer med henblik på øget fokus på tekniske beviser, herunder et review af opbevaring og behandling af tekniske efterforskningsmidler og beviser i politiets og anklagemyndighedens it-systemer. Der er også fremsat et lovforslag om oprettelse af et nyt uafhængigt bevismiddeltilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser.
Straffesagskæden har de seneste år været udfordret af længere sagsbehandlingstider. Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag inden for en rimelig tid, og lange sagsbehandlingstider risikerer at underminere tilliden til et ellers velfungerende retssystem.
Anklagemyndigheden har stort fokus på effektiviteten i straffesagsbehandlingen, og på hvordan den samlede straffesagskæde kan styrkes gennem samarbejde med de andre aktører. Det indebærer, at der arbejdes målrettet med at bidrage til udviklingen af samarbejdet på tværs af retssystemet.
Justitsministeriet nedsatte som led i forberedelserne til den nu vedtagne flerårsaftale for domstolene det såkaldte Rørdam-udvalg, der bl.a. har til opgave at se på tiltag, der kan nedbringe sagsbehandlingstiderne ved domstolene.
I Rørdam-udvalgets rapport af 26. juni 2023 til Retsudvalget, pkt. 1.2. om nævningesager, er der om problemstillingen anført følgende:
”4. Udvalget er opmærksom på, at der forekommer nævningesager med mange forhold, hvoraf få forhold vedrører den alvorlige kriminalitet, som begrunder nævningesagsbehandling, og mange forhold vedrører mindre alvorlig kriminalitet.
Retsplejelovens udgangspunkt er, at alle forhold mod samme tiltalte medtages under én sag. Retsplejeloven blev i 2021 ændret med henblik på at begrænse tilføjelse af yderligere forhold til en sag, der allerede er berammet. Lovændringen i 2021 berørte ikke tilfælde, hvor alle forholdene er medtaget i det oprindelige anklageskrift.
Anklagemyndigheden kan efter en konkret vurdering undlade at medtage mere bagatelagtige forhold, som ikke har bevismæssig betydning for hovedforholdene og ikke involverer førerretsfrakendelse eller andre særlige retsfølger, og hvor en domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning. I givet fald kan anklagemyndigheden efter afslutningen af hovedsagen meddele påtaleopgivelse eller tiltalefrafald i de ikke medtagne forhold.
Udvalget finder, at det er væsentligt for en effektiv behandling af straffesager, at anklagemyndigheden anvender denne adgang, når sagens omstændigheder muliggør det.”
Nævningesager trækker også store ressourcer hos anklagemyndigheden, og en hensigtsmæssig tilskæring af nævningesager vil kunne medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden, herunder berammelsestiden ved domstolene.
Statsadvokaterne har i 2. og 3. kvartal 2023 gennemført et tematilsyn med anklageskrifter i nævningesager.
Formålet med tematilsynet har været at afdække, om anklageskrifter i nævningesager understøtter en effektiv behandling af sagerne, således at ressourcerne hos anklagemyndigheden og domstolene anvendes bedst muligt.
Tilsynet har haft fokus på, om politikredsene ved udarbejdelse af anklageskriftet har foretaget en tilstrækkelig tilskæring af sagen, dvs. alene har medtaget forhold, der kunne have betydning for sagens bevisbedømmelse i de(t) strafbærende forhold eller for strafudmålingen, eller om der med fordel kunne være foretaget yderligere tilskæring af sagen. Derudover har tilsynet haft fokus på, om der er behov for at iværksætte tiltag eller retningslinjer på området.
Rigsadvokaten har modtaget en samlet opsamling fra Statsadvokaten i København, Statsadvokaten i Viborg og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.
Rigsadvokaten har noteret sig, at statsadvokaterne har vurderet, at politikredsene i ca. ¾ af de gennemgåede anklageskrifter alene har medtaget forhold, der kunne have betydning for sagens bevisbedømmelse i de(t) strafbærende forhold, for strafudmålingen eller for andre retsfølger.
Rigsadvokaten har endvidere noteret sig, at hovedparten af de forhold, som statsadvokaterne har vurderet med fordel kunne have været fraskåret sagerne, har drejet sig om mindre alvorlig kriminalitet, som for størstedelens vedkommende har været erkendt af de tiltalte. Den yderligere vidneførsel, som forholdene har givet anledning til, har derfor været af mindre omfang.
Samlet set er det Rigsadvokatens vurdering, at resultatet af det gennemførte tematilsyn er tilfredsstillende, og at tematilsynet har vist, at politikredsene har fokus på at tilskære anklageskrifter i nævningesager.
Uanset vurderingen af, at det kun er i en mindre del af sagerne (ca. ¼), hvor anklageskriftet med fordel kunne have været skåret til, og at den manglende tilskæring kun har givet anledning til begrænset yderligere vidneførsel, indebærer den retlige behandling af forhold, som kunne have været udeladt nævningesagen, yderligere tid for retterne i forhold til f.eks. afhøring af tiltalte, vejledning af nævninge, votering og udarbejdelse af domme.
For at sikre en effektiv behandling af endnu flere nævningesager, således at ressourcerne hos anklagemyndigheden og domstolene anvendes bedst muligt, er der behov for fortsat stor fokus på tilskæring af anklagerskrifter i nævningesager.
Rigsadvokaten har noteret sig, at statsadvokaterne under de kommende tilsynsbesøg i resten af 2023 vil inddrage resultaterne for tematilsynet og nærmere drøfte mulighederne for tilskæring af anklageskrifter med de enkelte kredse.
Rigsadvokaten er enig i statsadvokaternes vurdering af, at politikredsene med fordel kan vejledes om, hvilke omstændigheder, der henholdsvis kan tale for og imod at medtage mindre forhold under nævningesagsbehandlingen, således at der i højere grad foretages en aktiv og konkret vurdering i de enkelte sager, ligesom anklageskrifter i nævningesager i særlig grad bør kvalitetssikres.
Rigsadvokaten vil derfor som opfølgning på tematilsynet udarbejde nye centrale retningslinjer til anklagemyndigheden, som dels angiver de parametre, der i de konkrete sager bør indgå i den skønsmæssige vurdering af, hvorvidt andre forhold end hovedforholdet skal inddrages i nævningesagen, dels sætter nogle pejlemærker for kvalitetssikring af nævningesagsanklageskrifter.
