Der er behov for nye, samlede retningslinjer for, hvordan dna bliver brugt i straffesager.  Det har Rigsadvokaten besluttet efter et møde i begyndelsen af november, hvor Retsgenetisk Afdeling, Domsstolsstyrelsen, Advokatrådet, Foreningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater, Rigspolitiet og Rigsadvokaten drøftede anvendelsen af dna-beviser.

De nye, samlede retningslinjer vil blive udarbejdet på baggrund af den seneste tids debat om brug af dna-beviser i straffesager. Debatten opstod i lyset af en sag fra København, hvor en person blev sigtet på baggrund af et match i dna-registret baseret på 10 dna-systemer. Da politiet efterfølgende fik foretaget en supplerende dna-analyse baseret på 16 dna-systemer talte den imod, at den pågældende var skyldig. Rigsadvokaten har desuden kendskab til yderligere en sag fra Østjyllands Politi, hvor samme problemstilling gør sig gældende.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten ændrede i den forbindelse retningslinjerne for udarbejdelse af supplerende dna-analyser. 

»Der er intet, der tyder på, at der har været fejl i konkrete sager, og der er intet, der tyder på, at 10 dna-systemer har været tillagt forkert bevisværdi i retten. Men debatten har vist, at der er behov for et samlet sæt retningslinjer for, hvordan vi arbejder med dna i straffesager. Det er ikke ukompliceret at inddrage statistiske sandsynligheder i straffesager. Og der er en række tekniske aspekter, man skal tage højde for. Det er vigtigt at alle aktører forstår, hvad dna-beviset kan, men også hvad det ikke kan. For selv om dna-beviset er et af de vigtigste bevismidler, vi har, så har det selvfølgelig også sine begrænsninger,« siger statsadvokat Rasmus Kieffer-Kristensen 

Rigsadvokaten vil både inddrage forsvarsadvokater og retsgenetiske ekspert i arbejdet med retningslinjerne, ligesom domstolene også får mulighed for at udtale sig om retningslinjerne. Retningslinjerne vil adressere de generelle problemstillinger, som politi, anklagere, forsvarere og dommere skal være opmærksomme på, når dna anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager. Retningslinjerne vil blive udarbejdet i form af et nyt afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen og dermed være offentligt tilgængelige. Rigspolitiet vil samtidig præcisere politiets vejledninger på området. 

Det forventes, at retningslinjerne vil være klar i begyndelsen af det nye år. Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil i løbet af foråret drøfte med Retsgenetisk Afdeling, Domsstolsstyrelsen, Advokatrådet, Foreningen af Forsvarsadvokater og Danske Advokater om retningslinjerne virker efter hensigten. 

Justitsministeriet har orienteret Folketinget om ovenstående.

Pressehenvendelser kan ske til Jens Fuglsang Edelholt på tlf. 30 33 46 89