Tiltale mod suspenderet chef for FE for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 109, stk. 1

Tiltale mod suspenderet chef for FE for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 109, stk. 1

16. september 2022
Af Anette Pedersen

Statsadvokaten i Viborg har – med justitsministerens tiltræden – i dag rejst tiltale mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Tiltalen angår overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalen omfatter i alt seks forhold om overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, og/eller § 152, stk. 2, ved over for i alt seks forskellige personer, heraf to journalister, at have afsløret statshemmeligheder eller andre særligt fortrolige oplysninger, som i det væsentlige stammede fra den pågældendes tjeneste i FE. Forholdene i anklageskriftet strækker sig over en periode på 16-17 måneder, mens den pågældende var hjemsendt fra sin tjeneste i FE.

”Det er selvsagt alvorligt, når hemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, der er væsentlige for efterretningstjenesternes arbejde med at beskytte Danmarks sikkerhed, bliver videregivet til uvedkommende. Det indebærer en risiko for yderligere spredning til en bredere offentlighed. Det kan skade forholdet til efterretningstjenesternes samarbejdspartnere, og det kan gøre det sværere for dem at udføre deres arbejde, hvis deres arbejdsmetoder afsløres, ligesom tilliden til, at efterretningstjenesterne kan værne om følsomme oplysninger, svækkes,” siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg og tilføjer:

”Tiltalen er et resultat af en lang og omfattende efterforskning, som Østjyllands Politi og PET har foretaget. I anklagemyndigheden behandles sagen som en samarbejdssag mellem Østjyllands Politi og Statsadvokaten i Viborg. Sagen har været forelagt Rigsadvokaten og herefter justitsministeren, der har tiltrådt anklagemyndighedens indstilling om at rejse tiltale. Nu bliver det op til retten at afgøre sagen.”

Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om fængselsstraf. Sagen er rejst som en domsmandssag. Det indebærer, at en eventuel fængselsstraf skal udmåles til under 4 år. Sagen er endnu ikke berammet til hovedforhandling.

Anklagemyndigheden vil anmode om, at hovedforhandlingen bliver behandlet for lukkede døre.

”Jeg kan godt forstå, at der er stor opmærksomhed om sagen. Udgangspunktet er, at der er offentlighed om straffesager i Danmark, men der er undtagelser. Det gælder særligt i sager, hvor der er hensyn til fremmede magter og statens sikkerhed. I sagen indgår oplysninger om statshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, som ikke kan lægges åbent frem. Det er meget tungtvejende hensyn. Derfor har politiet og anklagemyndigheden indtil nu været tilbageholdende med oplysninger om sagen, og det vil vi fortsat være. Jeg vil dog gerne understrege, at det i sidste ende er rettens afgørelse, om sagen fortsat skal behandles for lukkede døre,” siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen.

 

Pressehenvendelser kan rettes til Statsadvokaten i Viborg via anklagemyndighedens pressetelefon på tlf. 7268 9008.

Når de tidsmæssige betingelser herfor er opfyldt, bedes eventuelle ansøgninger fra massemedierne om aktindsigt i anklageskriftet ligeledes rettet til anklagemyndighedens kommunikationsenhed på presse@ankl.dk. 

 

Om de omhandlede bestemmelser i straffeloven mv.

Den almindelige strafbestemmelse om brud på tavshedspligten er straffelovens § 152, stk. 1, hvorefter den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Efter straffelovens § 152, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år, hvis det i stk. 1 nævnte forhold begås med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.

Efter straffelovens § 109, stk. 1, straffes den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, med fængsel indtil 12 år.

Det følger af straffelovens § 110 f, at forbrydelserne i straffelovens 12. kapitel (§ 98 - § 110 e, dvs. bl.a.  § 109) i alle tilfælde er genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.

Efterforskning af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 (herunder § 109) varetages som udgangspunkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Hvis PET beslutter, at der skal indledes efterforskning, kan PET efter forelæggelse for statsadvokaten i særlige tilfælde indgå aftale med den pågældende politikreds om, at politikredsen efterforsker sagen i samarbejde med PET.

Det er endvidere PET, som i første række vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. I givet fald forelægger PET sagen for statsadvokaten. Hvis statsadvokaten er enig i, at der skal rejses sigtelse i sagen, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten om sagen. Når sigtelse er rejst, gennemføres videre efterforskning af den pågældende politikreds i samarbejde med PET.

Når efterforskningen er så vidt, at der kan træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet, er det som udgangspunkt anklagemyndigheden i den politikreds, som har varetaget efterforskningen, der foretager den juridiske vurdering. Hvis anklagemyndigheden dér vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, forelægges sagen for den regionale statsadvokat og derfra for Rigsadvokaten. Efter en konkret vurdering kan den juridiske behandling dog – f.eks. i sager, der rejser særligt vanskelige spørgsmål – foretages i samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten efter den såkaldte samarbejdsmodel. Det er Rigsadvokaten, der beslutter, om sagen skal sendes til justitsministeren med indstilling om, at der bør rejses tiltale i sagen. Justitsministeren beslutter så i sidste ende, om Rigsadvokatens indstilling kan tiltrædes. I givet fald sender anklagemyndigheden i politikredsen sagen i retten.