Langt færre bliver varetægtsfængslet i isolation

Langt færre bliver varetægtsfængslet i isolation

26. juni 2018
Af Henrik Madsen

De seneste 16 år er antallet af isolationsfængslede samlet faldet med hele 97 procent. Det viser en ny redegørelse fra Rigsadvokaten.

En helt ny redegørelse fra Rigsadvokaten viser, at antallet af isolationsfængslinger er det laveste siden 2001. Antallet af varetægtsfængslinger i isolation er faldet med 54 procent på alene et år fra 2016 til 2017. Det fortæller statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokaten.

»Vi har i mange år haft en målrettet indsats for at nedbringe antallet af situationer, hvor det er nødvendigt at isolere varetægtsfængslede personer. Det har båret frugt, og det er vi meget tilfredse med,« siger Jens Røn, statsadvokat, Rigsadvokaten.

Jens Røn tilføjer, at isolationsfængsling er et af de mest indgribende indgreb i efterforskningen. Det er derfor vigtigt, at isolationen kun anvendes, når der ikke er andre muligheder. Det kan efter reglerne i retsplejeloven kun ske, når der er risiko for, at den sigtede vil vanskeliggøre efterforskningen, og hvor efterforskningen kun kan gennemføres ved, at den sigtede via isolation ikke har mulighed for at få kontakt til omverdenen eller andre indsatte.

Fald på 97 procent
Samlet er antallet af isolationsfængslinger faldet med hele 97 procent fra 2001 til 2017. Således var der 553 isolationsfængslinger i 2001 mod kun 17 i 2017. Dertil kommer også et markant fald i den samlede periode, som en isolationsfængsling varer: I 2016 varede en isolationsfængsling gennemsnitligt 26 dage. Det tal var i 2017 faldet til gennemsnitligt 11 dage.

»Vi er kommet ned på et meget lavere niveau, når det gælder længden på isolationsfængslingen. Vi vil dog fortsat følge udviklingen i tallene tæt,« siger statsadvokat Jens Røn.


Færre langvarige varetægtsfængslinger
Rigsadvokaten har endvidere udarbejdet en ny redegørelse om anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger – det vil sige varetægtsfængslinger, der varer mere end tre måneder, inden der bliver afsagt dom i første retsinstans.

Det fremgår af redegørelsen, at der fra 2016 til 2017 har været en stigning i det samlede antal varetægtsfængslinger på tre procent. Antallet af de varetægtsfængslinger, der bliver langvarige, er derimod faldet med næsten fem procent i forhold til 2016.


Grov kriminalitet trækker tallene op
Derudover viser redegørelsen en stigning i antallet af personer under 18 år, som har været varetægtsfængslet i mere end tre måneder i løbet af det seneste år. Antallet er således steget fra 54 personer i 2016 til 71 personer i 2017 (svarende til en stigning på 31,5 procent).

»Vi er opmærksomme på udviklingen, og Rigsadvokaten vil holde nøje øje med udviklingen i antallet af langvarige fængslinger af unge under 18 år. Antallet af denne type fængslinger har varieret gennem de seneste år og hænger ofte tæt sammen med blandt andre særlige politiindsatser. Således vil en styrket indsats mod for eksempel grov bandekriminalitet kunne påvirke antallet af langvarige varetægtsfængslinger,« siger Jens Røn.


Anklagemyndigheden har løbende fokus på, at varetægtsfængslingerne ikke bliver længere end højst nødvendigt, hvilket domstolenes kontrol med hver enkel varetægtsfængsling også skal sikre. I nogle tilfælde har det dog været nødvendigt med længere varetægtsfængslinger, især i forbindelse med grov kriminalitet som terror, drab og organiseret indbrud.

Læs Rigsadvokatens redegørelse om anvendelsen af varetægtsfængslinger i isolation

Tilhørende bilag:
Statistik om isolationsfængsling
Bilag B
Bilag C
Bilag D

Læs Rigsadvokatens redegørelse om anvendelse af langvarige varetægtsfængslinger

Tilhørende bilag:
Bilag til redegørelse om anvendelse af langvarig varetægtsfængsling

 

Pressehenvendelser kan rettes til presse- og kommunikationsrådgiver, Henrik Madsen, rigsadvokaten, på telefon +45 72 68 90 64